Internat – obstetrisk anæstesiudvalg

Når dato for næste internat er fastlagt, vil der via DASAIM’s hjemmeside, komme opfordring til at tilmelde sig.

Igen lykkedes det at samle obstetrisk interesserede anæstesiologer til internat. Der var lagt et stramt program, og vi var i år i den situation at der var punkter, som der ikke var plads til.

Internatet blev bl.a. brugt til at gennemarbejde en revision af HU-kurset. Et kursus som får gode evalueringer af kursisterne, men som havde behov for at blive justeret. Vi havde desuden behov for at drøfte en henvendelse om mulighed for ‘re-certificering’ indenfor obstetrisk anæstesi fra DASAIM’s Uddannelses Udvalg. Og en del af tiden blev brugt på at drøfte Guideline revision og forskningsprojekter. Især guideline arbejdet anser vi for at være helt essentielt for DASAIM’s medlemmer, og ønsker derfor at kunne udarbejde det bedst mulige produkt.

Post its

Tidligere var det kutyme at obstetrisk udvalg mødtes fysisk ca. 2 gange pr. år. Nu klares udvalgsmøder virtuelt. Det har et meget stort udbytte at mødes med kollegaer med samme subspeciale, især når der er plads til at udvalgsmedlemmer kan mødes med ‘ikke-udvalgsmedlemmer’ og få input.

Vi ønsker at takke DASAIM for økonomisk støtte og må konstatere, at vi har behov for igen at mødes til nyt internat i 2023.

Når dato er fastlagt, vil der via DASAIM’s hjemmeside, komme opfordring til at tilmelde sig. En opfordring som især skal lyde til yngre speciallæger med interesse indenfor obstetrisk anæstesi.