Bispebjerg Hospital har gennem årtier rådgivet vedr. forgiftninger og siden 2007 huset Giftlinjen, den nationale forgiftningsrådgivning, der er åben for alle i Danmark, på Grønland og Færøerne. Telefonerne er bemandede med specialuddannede sygeplejersker og speciallæger, der også er aktive undervisere og formidlere af viden om forgiftningsdiagnostik og -behandling nationalt som internationalt.
For at bidrage til at viden om forgiftninger når ud til de fagpersoner, der til dagligt arbejder med forgiftede patienter, inviterer Giftlinjen og Bispebjerg Hospital hermed sundhedsprofessionelle med særlig brug for viden om eller med en særlig interesse for forgiftninger til det første Klinisk Toksikologiske Symposium mandag den 2. oktober 2023.
Et symposium der fokuserer på såvel triage samt basal og avanceret forgiftningsbehandling i konkrete forgiftningsscenarier, samt en afsluttede debat om bl.a. Giftlinjens fremtidige rolle i sundhedsberedskabet.
Tid: mandag den 2. oktober 2023
Sted: Atrium – Lersø Parkallé 101 – 2100 Kbh. Ø
’Klinisk toksikologi’ er det specialiserede faglige område, der beskæftiger sig med hvordan den menneskelige krop påvirkes af eksterne biologiske og kemiske stoffer herunder lægemidler og hvordan man kan diagnosticere, reducere og behandle den en toksisk påvirkning.